Etymologi

Fra nederlandsk thee.

Udtale

• IPA: (hjælp) /teːˀ/

Substantiv

te fælleskøn

1. En opkvikkende, varm drik.

Etymologi

Fra oldnordisk tjá.

Verbum

te

1. At opføre sig; Ordet bruges som regel om en overdreven, negativ eller påfaldende opførsel.

Kilder

• "te" i Den Danske Ordbog

Etymologi

Fra urkurdisk *tug.

Beslægtet med dansk dig.

Udtale

• (Bohtan) IPA: /tɜ/

Personligt pronomen

te (ته) objektform af tû

1. du, dig

Kilder

• Garzoni, Maurizio (1787), “Tá” i Grammatica e vocabolario della lingua kurda, Rom: Den Hellige Kongregation til Udbredelse af Troen, s. 21
• Jaba, Auguste, Justi, Ferdinand (1879), “ته té” i Dictionnaire kurde-français, Skt. Petersborg: Det Kejserlige Videnskabernes Akademi, s. 109

Udtale

• IPA: (hjælp) /tə/

Adverbium

te

1. for

   Als je het te snel doet, lukt het niet -- Hvis du gør det for hurtigt, lykkes det ikke.

Præposition

te (+ dativ)

1. til

   Te land, ter zee en in de lucht -- Til lands, til vands og i luften.

Kilder

• „te“ i vanDale woordenboek

Substantiv

te hankøn

1. te

Verbum

te

1. te

Udtale

• IPA: (hjælp) /teː/

Substantiv

te intetkøn

1. (drik) te

Kilder

• „te“ i Lexin